
Ziva som hvalp.
Hvis du er usikker på om din hvalp har spist noget, der kan være skadeligt, bør du altid kontakte dyrlægen omgående. Den vigtigste faktor for, hvor godt din hund klarer en eventuel forgiftning, er tiden mellem indtagelse og behandling.
Skadelige ting, din hvalp ikke bør spise
Nogle ting er ikke giftige for din hvalp, men de kan skade hvalpen. Vær derfor opmærksom på om din hvalp spiser eller tygger i disse ting. Grad af forgiftning kan variere fra individ til individ.
Fedtafskæringer fra kød
Er lækre for hundene, men de kan give akut dårlig mave, diarré, og bugspytkirtelbetændelse
Mælkeprodukter/laktose
Hunde kan som udgangspunkt ikke tåle laktose. Det betyder at de kan få dårlig mave/diarré af større mængder mælkeprodukter eller mælkeprodukter med højt indhold af laktose.
Kattemad
Er rigt på protein og ofte også fedt. Måske er det derfor at hunde bare elsker kattemad! Det er okay at din hund indimellem nupper en smagsprøve, men større mængder kattemad kan give diarré og ubehag.
Pinde
Er sjove og lækre at tygge i for hvalpen. Problemet er dog, at pinde kan splintre og sætte sig fast i gane, tunge og svælg. Lær derfor din hvalp, at pinde ikke er legetøj, og tilbyd den i stedet noget andet.
Tilberedte ben / Knogler
Ben der er tilberedte, eksempelvis fjerkræben og griseben fra aftensmaden, kan splintre og sætte sig fast i spiserøret, maven eller tarmene. Hvis du gerne vil give din hund ben, så kan du vælge råt okseben. Vær dog opmærksom på, at der er risiko for tandskade.
Knogler kan forårsage Kvælning, mavetarmobstruktion, hul på tarmene.
Råt kød / Barf
Mange vælger at råfodre deres hunde, hvilket kan være gavnligt for nogle. Vær dog opmærksom på hygiejnen ved håndtering af råt kød.
Vær opmærksom på der kan være salmonella, E. coli, hvilket kan give opkastning, diarré, bugspytkirtelbetændelse.
Bolde
Bolde er skønne at lege med, men ikke alle bolde er egnede. Meget små bolde, som eksempelvis børenens hoppebolde eller bolde i hvalpestørrelse, kan sluges og sætte sig fast i mave eller endda i svælget. Sørg altid for at din hunds legetøj passer til din hunds størrelse.
Farlige ting din hvalp ikke bør spise
Alkohol
Neurologiske forstyrrelser, nedstemthed, slaphed, mavetarmforstyrrelser.
Citrusfrugter
Kan give hunden dårlig mave. Citrus (i store mængder eller koncentrerede æteriske olier): Mavetarmirritation, neurologiske forstyrrelser, ned stemthed, slaphed
Kokus
Kokos/kokosolie giver diarré, bugspytkirtelbetændelse, Kokosvand (højt i kalium) for lav puls.
Rå broccoli
Rå broccoli i større mængder bør ikke gives til hunde. Kog i stedet broccolien, og så er den helt ufarlig.
Løg hvidløg forårsløg purløg porrer
Alle typer løg indeholder et stof, der kan påvirke hundens blodlegemer hvilket kan forårsage blodmangel (“Heinz Body Anæmi”, en destruktion af røde blodlegemer, der fører til blodmangel) Større mængder er giftige for din hund og kan give generelt ubehag, kvalme og opkast
Dej
Især gærdeje hæver videre i maven på hvalpen og danner alkohol, hvilket kan gøre hunden voldsomt dårlig med mavetarmforstyrrelser, oppustethed.
Giftige ting, din hvalp ikke bør spise
Avocado
Indeholder persin, som er giftigt for hunde, kan give mavetarmforstyrrelse, mulig ødelæggelse af hjertevæv.
Nødder
Er giftige for din hund (højt fedtindhold): Bugspytkirtelbetændelse, opkastning, diarré
Frugtsten / kerner
Frugtkerner og frugsten indeholder giftstoffet cyanid, der er ekstremt giftigt. Det kan være dødeligt, hvis din hund spiser frugtsten eller kerner. Større frugtsten kan også sætte sig fast i fordøjelseskanalen, eller ligefrem føre til kvælning.
Vindruer/rosiner
Kan give din hund nyreskader eller ligefrem nyresvigt.
Rabarber
Kan påvirke din hunds fordøjelsessystem og nervesystem.
Chokolade
Indeholder teobromin, som er giftigt for hunde. Teobromin findes også i the, kaffe og andre kakaoprodukter, som eksempelvis kakaoflis. Jo mere teobromin der findes i chokolade, jo giftigere. Derfor er mørk chokolade det farligste. Kan forårsage hjerterytmeforstyrrelser, forhøjet puls, krampeanfald. Teobromin er giftigt i mængder omkring 20 mg/kg. legemsvægt og en mængde på 100mg/kg. legemsvægt er dødelig.
Xylitol
Er et sødemiddel, som findes i mange madvarer, og i tyggegummi.
For meget xylitol får hundens blodsukker til at falde (hypoglykæmi) anfald, hvilket kan give permanente leverskader.
Medicin
Hunde bør aldrig spise medicin til mennesker. Har din hund spist medicin, så kontakt altid dyrlægen med det samme.
Blåskimmelost
Indeholder en svamp, roquefortin, som hunde er overfølsomme overfor.
Blomsterløg
Mange af vores løgplanter er giftige for hunde. Hvis din hund har gravet det nyeplantede blomsterbed op, så ring til dyrlægen. Vær opmærksom på at mange af blomsterne til løgplanter også er giftige for din hund.
Salt mad
Øget tørst og vandladning, mulig saltforgiftning.
Følg vores Blog
Modtag nye indlæg direkte i din inbox.